forsíða
Info på dansk
Gæstebog
Om Færøerne
Rejselinks
Vejret
Video
Kontakt
                                        
 
 
Om Færøerne

Beliggenhed og størrelse
Færøerne ligger nordvest for Skot­land og midt imel­lem Island og Norge i hjertet af Golfstrøm­men i Nordat­lan­ten på 62° 00N. Landet, der i grove træk ligner en pile­spids, er 113 km langt og 75 km bredt, i alt 1399 km2 fordelt på 18 øer. Der er 1100 km kyst­linje, og man er på intet sted længere end fem km fra havet. Det hø­jeste fjeld er 882 m, mens landets gen­nem­snits­højde er ca. 300 m.

Klima
Færøerne har tempereret øklima, og vejret er meget omskifteligt. Det ene øjeblik skinner solen fra en næsten skyfri himmel for pludselig at skifte over i dis og regnbyger. Havet fryser aldrig til, og temperaturen er meget moderat i betragtning af lan­dets nordlige belig­gen­hed. Om vinteren sner det, men snevejr er som regel kortvarigt på Fær­øerne.
Gennem­snitstemperaturen lig­ger på 3,5°C om vinte­ren og 12°C om sommer­en, dog kan det blive meget varmere på steder, der ligger i læ. Luften er altid ren og frisk uanset årstid.

Befolkningstal
I alt 48.565 mennesker boe­de på Færøerne 1. februar 2011. Om­kring 19.900 bor i ho­vedstads kom­mu­nen (Tórs­­havn, Kirkju­bøur, Velba­­­staður, Nólsoy, Hest­­ur, Kolt­ur, Hoyvík, Argir, Kald­bak, Kald­baks­botnur, Norðradalur, Syðra­dalur, Hvítanes, Sund, Kolla­­­­fjørð­ur, Signabøur og Oyra­reingir), mens ca. 4.600 men­­ne­­­sker bor i Fæ­r­øernes næst­­­største by Klaks­vík.

Styreform
Siden 1948 har Færøerne været en selvstyrende del af det danske kongerige. Lan­det har sin egen lovgivende forsamling, lagtinget, og sit eget flag. Færøerne er ikke medlem af EU, og al handel er reguleret igennem sær­lige han­dels­aftaler.

Sprog
Sproget på Færøerne er færøsk, som har sine rødder i det old­nordiske sprog. Færinger for­står som regel alle de nordiske sprog, og mange er gode til engelsk, specielt de unge.

Religion
Religion spiller en vigtig rolle i den færøske kultur, og mere end 80 procent af befolkningen hø­rer til den evangelisk-lutherske fol­ke­kirke. Den næststørste grup­pe, omkring 10 procent, tilhører Brødremenighed­en.

Industri
Fiskerierhvervet er den vigtigste indtægtskilde på Fær­øerne. Mere end 97 procent af den færøske eksport er fiske­pro­­dukter. Turisme er øernes næst­største industri, uld­produk­ter og andre fabri­kationer kom­mer på tredje­­­pladsen.

Flaget
Færøernes nationale flag, også kaldet Merkið, er baseret på det danske Dannebrog. Flaget blev designet af færøske studerende i København og blev hejst for første gang på Færøerne i 1919. Men det blev først anerkendt under 2. Verdenskrig den 25. april 1940 af Storbritannien. Den hvide bundfarve symboliserer den klare himmel og bølgernes skumtoppe, der skvulper over stranden. Den røde og blå farve findes på det traditionelle færøske tørklæde, og er også en anerkendelse af forbindelsen mellem Island og Norge, hvis flag anvender de samme farver.



Læs mere om Færøerne på Wikipedia
 




[Tilbage]
 
                                        
 
Heimasíðuloysnin er veitt av Formula